Frank Hvid Petersen

Cand polit  –  Underviser  –  Tidligere investeringschef
Foredragsholder  –  Økonomisk kommentator 
Rådgiver – Træner o.m.m;

Rådgiver hos Integritetinvest.dk

Områder:

Undervisning & kurser:

Jeg underviser pt. på International Business Academy i Kolding og Copenhagen Business Academy i investering- og formuerådgivning, nationaløkonomi og mega-trends og er også ude ad hoc og undervise bl.a. på skoler og gymnasier om samfundsforhold og penge.

Jeg laver skræddersyede undervisningsforløb for forskellige medier, finanshuse og virksomheder inden for andre brancher, fx JP Finans, Danske Bank, Kristeligt Dagblad og Sydbank. Varigheden kan være fra få timer og op til flere dage eller uger. Jeg underviser, og har også udviklet flere kurser for, finansfolk i samarbejde med kursusudbyderen:
Financial Training Partners.

Frivilligt arbejde:

Har altid lavet frivilligt arbejde i diverse børneinstitutioner (skole, vuggestue, børnehave, ungdomsklub) og idrætsklubber (fodbold og volleyball).

Sidder lige nu i bestyrelsen for Himmelev Volleyball Klub, hvor jeg også er træner i kidsvolley for 25 superdejlige og glade børn i alderen 8-12 år sammen med fantastiske Thorbjørn Hededal. Arbejder som frivillig på Roskilde Festivalen, hjælper lidt on/off til hos de fantastiske mennesker bag Helteskolen.dk og sidder i Advisory Board for Højskolen for grøn omstilling.

Medier:

I mine tidligere jobs har jeg for det meste holdt mig i baggrunden og ladet andre om at være ude i medierne. Men nu synes jeg, at det er på tide at jeg selv træder mere frem og giver min mening til kende på mine kompetence-områder – ofte i forbindelse med nogle af mine artikler.

Så optræder indimellem i diverse medier, fx Tv2, TV2 News, Go’ morgen Danmark, DR og Millionærklubben. Se nogle af artiklerne og indslagene andetsteds på siden her.

Foredrag:

Jeg holder foredrag om nationaløkonomi, generelle samfundsforhold, teknologi og hvad den gør ved os mennesker, mega-trends som aldring og bæredygtighed, finansmarkederne o.m.m.

Nogle af temaerne i mine foredrag handler om, at vi lever i kapitalismens fjerde fase, ubalancen mellem vores digitale og analoge liv, vejen til det bæredygtige samfund for natur og mennesker, opgøret med det støjende samfund o.lign.

Kommentator:

Er i dag økonomisk kommentator på Politiken, hvor jeg også skriver om viden og tech sammen med det stærke panel af analytikere: Astrid Haug, Henriks Føhns, Mikkel Flyverbom og redaktør Michael Jarlner.

Jeg skriver også løbende nyheds- og baggrundsanalyser for Dansk Aktionærforening om udviklingen på finansmarkederne og nyere forskning indenfor investeringsverdenen. Og jeg har en tjans med at skrive klummer til investorer i hele Norden for AM Watch, bl.a. om bæredygtige investeringer, alternative investeringer og hvilke afkast investorerne kan forvente i fremtiden.

Og endelig skriver jeg indimellem kronikker om diverse samfundsforhold, bl.a. til Information, Børsen og Kristeligt Dagblad.

Rådgivning om investering og risikostyring

Al rådgivning jeg yder om investeringer, porteføljekonstruktion, risikostyring m.m. foregår i dag ud af firmaet Integritet Invest, der er stiftet af min gode ven Ole Gorm Larsen og godkendt af Finanstilsynet.

Se mere på integritetinvest.dk.

Kunder:

Et udpluk af de kunder jeg har haft de sidste år:

Skal i være den næste?

Presse:

Følg et udsnit af mine kronikker og kommentarer fra den danske presse.

Politik:

Meldte mig i 2017 ind i Socialdemokratiet her lokalt i Roskilde hvor jeg bor og sidder nu i bestyrelsen for partiforeningen. Er ikke enig i alt hvad partiet står for på landsplan, men det er det der kommer tættest på lige nu. Stiller pt. ikke op til noget, men hjælper vores lokale A-byrødder på græsrodsplan, hvor jeg kan.
Jeg er bl.a. optaget af:

  • Hvordan får vi skubbet Danmark og Roskilde væk fra et uholdbart ”brug-og-smid-væk”-velfærdssamfund, der skader både natur og mennesker (især børn og unge) og over imod et mere bæredygtigt velfærdssamfund?
  • Entreprenørskab, kreativitet og iværksætteri – hvordan får vi mere af det til at gennemsyre vores samfund, helt fra barnsben og folkeskolen og op igennem vores uddannelsessystem og ud i samfundet m.m.;
  • Hele flygtninge/indvandre-problematikken, som er en kæmpe udfordring, men mere inkluderende, mere positiv politik, mindre symbolpolitik;

Tlf 6162 0380  |  frankhvid@yahoo.com  |  CVR 39002167  |  Frank Hvid Petersen  |  Linkøpingvej 223, 4000 Roskilde  |  LinkedIn

© Copyright 2020 – Frank Hvid